Man skal helst ikke skrive et indlæg når man er tosset, forvirret eller ret så irriteret over andres behandling af en, men jeg kan ikke lade være (jeg undlader alle bandeord for trafiksikkerhedens skyld).
Hjemmefødselsordningen:
Man bliver fulgt op på, ringet til, der er altid åbent for samtale. Der er opsyn med mor og barn, og jordmoderen bryder sig faktisk om de mennesker de har med at gøre. Man er ikke bare et nummer i rækken, man er ikke bare en nål i en høstak, eller endnu en der skal føde et barn på fabriksbåndet, pakkes ind og sendes retur til modtageren igen.
I hjemmefødselsordningen lytter de til hvad du har at sige, de svarer på dine mange utrolig og til tider ret så forvirrende mange spørgsmål. Med tålmodighed og omsorg føler man sig godt indbundet i et net af tryghed og sikkerhed om at man er speciel og at denne store begivenhed i kvindens og mandens liv ikke bare er en tur i Bilka, men er en speciel begivenhed der skal huskes resten af ens liv, som noget positivt og glædeligt. For det er en stor begivenheden at føde et barn, den er pisse stor og kvinden har mange mange mange mange forventninger til hvordan det skal gå, 9 mdr og for nogens vedkomne et hel livs planlægning af punkt til punkt “What to do-liste”, inden og under og efter en fødsel, hvor den lille stakkels mand engentlig bare skal makke ret og følge med i et hormonsvingende mækka af tåre, glæde, rædsel og vredes øjeblikke.
Og så er hjemmefødselsordningen et pragtfuldt og hjerteligt velkoment tiltag for det vordende forældre par, om det er nr. 1 eller 2 eller 9´ende gang de skal føde, hver fødsel er sig selv og helt fantastisk. Det er den fornemmelse jordmoderne fra hjemmefødselsordningen på Vestsjælland giver en, og jeg kan kun sig en ting til Cecilie og Susanne (dem jeg kender), ” vi savner jer såååå meget!”. Men vi er I den uheldige situation at vi denne gang (vores andet og sidste barn), ikke kan føde hjemme, da jeg fik akut kejsersnit sidste gang. Så her kommer vi til sagens kerne, “SYGEHUSFØDSEL!”. Ooooh my God.
Sygehus-fødselsordningen:
Jeg kommer til mit første konsultations møde i Holbæk på et jordmoderkontor der mere ligner hjemmet fra Matrix Voodoo damens lejlighed, en almindelig trappeopgang der ligeså godt kunne fører op til gamle mormor Asta. Men her sidder en sød og rigtig rar dame og det foregår på den måde som når man har fået en tid hos en læge der bare skulle lige se dig for at konstatere, “jo du er sørmende gravid, hvad kan vi ellers hjælpe dig med?”. Jeg sidder der og føler mig egentlig godt til grin, hun er utrolig sød, men jeg bliver ikke tjekket for noget, og der er ingen oplysning om at jeg SKAL tisse på en pind INDEN jeg går ind til konsultationen, for lige at få tjekke op på om jeg har endnu en blærebetændelse, som jeg derinde fortæller jeg lider utrolig meget af og på nuværende tidspunkt allerede har haft 3 gange og dette er mit allerførste besøg hos jordmoderen i forbindelse med vores anden graviditet. “Suk!, hvad gjorde vi galt?”. Ikke nok med at man skal pendle i flere timer for at finde en ellers sød og elskelig jordmoder der sidder og kikker på mig som om jeg lige er faldet ned fra månen, ? Jeg troede det var hende der skulle lærer mig at kende? Hun lytter lidt til babyhjertelyd og jeg får til nød lov til at optage det på mobilen, hvorefter hun konstaterende siger “fint det slår!”. Så efter at have kørt fra Korsør til Holbæk med bækkenløsnings smerter, så er jeg jo enorm glad for at vide barnet lever………….
Jeg har idag efter en samtale med både fødegangen og jordmoder kontoret, siddet tilbage med en KÆMPE følelse af frustrationer, tomhed og skuffelse. Jeg valgte Næstved fra, fordi de fuldstændig lavede rod i det hele, bedøvelsen virkede ikke da jeg blev åbnet, lægen henvendte sig overhovedet ikke til os bagefter og vi blev sendt til psykologen der er tilknyttet Næstved sygehus, der sad med store øjne og kikke på os men hans spørgsmål hængende over hovedet på os alle tre og en sovende baby, “jammen hvad laver I her hos mig? Burde lægen ikke tale med jer om den oplevelse og hvad der evt. gik galt?????” Men det gjorde lægen ikke og vi blev affærdiget med denne sætning, “det har vi aldrig været ude for i hele vores karriere!” Og nej netop derfor skulle i måske lige følge op på det. Så derfor valgte vi denne gang Holbæk fødeafdeling. Og så gik jeg hen og vandt første præmien i bækkenløsnings lotteriet og har måttet være sengeliggende næsten hele graviditeten.
Så jeg ringer så idag til selvsamme nr som jeg ringede til da jeg aflyste min sidste og 2 tid hos hende, fordi jeg havde for mange smerter til at gå sidst. Men idag virkede nummeret ikke og jeg ringede så til fødegangen for at finde en der kunne stille mig om eller få et andet nummer jeg kunne ringe til, jeg havde taget fejl af dagene og ville se om de kunne rykke min tid til imorgen istedet, men allerede her gik den galt, hun hørte ikke hvad jeg sagde og jeg blev ved med at gentage mig selv gang på gang, men det må have siddet et termometer i øret, for hun svarede i vest, fuldstændig uden sammenhæng, til sidst sad min kære mand og nærmest holdt mig på skuldrene så jeg ikke blev alt for frustreret til at forklare at jeg egentlig bare gerne ville stilles videre til jordmoderkontoret, fordi jeg havde taget fejl af datoerne og gerne ville se om der evt. var en tid dagen efter vores samtale, for det er ret svært for mig at komme med tog og bus med et smertefuld bækkenløsning, og at jeg ikke bare liiige kan låne en bil så jeg kan komme til jordmoder i Holbæk. Men efter en lang og meget frustrerende samtale hvor hun råbte “hallo!” midt i at jeg var ved at forklare mig for 3 gang om hvorfor jeg ringede, (min mand er med på højtaleren for jeg er godt nok frustreret på nuværende tidspunkt), så kom samtalen til ende, jeg orkede simpelthen ikke flere ubehagelige samtaler om et simpelt spørgsmål, som ikke engang blev besvaret eller lyttet til.
Jeg er træt og ked af det, føler mig endnu mere til besvær og jeg føler mig endnu mere som en af de der gravide kvinder skal have et barn og bliver påduttet at det er også vores hormoner der skaber en stemning som ikke er der, men min kæreste dejlige mand overhørte denne samtale og var lige så frustreret over denne behandling af os som personer som jeg. Nu er glæden forsvundet og jeg er lige så nervøs ved slutresultatet som en kunde på et pizzeria, der lige har diskuteret prisen med ejeren og kokken, og egentlig godt ved han kommer hjem med et pizza de har stået og spyttet på, på skift ude bagved og kunden ved at enten spiser han pizzaen og spiller ligeglad eller smider pizzaen i skralderen og spiser noget havregryn og tænker “spild af penge og tid, der går jeg aldrig ned igen!”. Endnu et af de spørgsmål jeg havde gik på, om der var mulighed for at jeg kunne komme til konsultation tættere på hvor vi bor? Det var mit spørgsmål jeg ALDRIG fik svar på, jeg har da ikke lyst til at gå min fødsel imøde uden at vide hvordan vores lille pige ligger? Skal jeg have kejsersnit igen? i tilfælde af komplikationer hvad gør vi så?
Vi savner jer så meget Cecilie og Susanne fra Vestsjællands hjemmefødselsordningen, der følte vi os ønsket, vi følte os vigtige, og ikke som en kopi af en kopi der bliver fabrikeret på et rullebånd på en grå og kedelig fabrik med en rød sløjfe bundet omkring indpakningen, sendt retur til hvor den kom fra og glemt som et ligegyldigt stykke legetøj. Jeg er så skuffet over vores land og vores regering, at det der skal sikre vores overlevelse, det at få børn er en ligegyldig arbejdsbånds fremstilling i vores samfund. At der ikke er mere opsyn med de gravide, den frustration og skuffelse man skal gå med under hele sin graviditet, simpelthen overskygger den lykkelige og smukke begivenhed der kommer efter 9 mdr. Og så er det ikke engang sikkert det er den sundhedsplejeske man får når man skal føde, som man har gået hos i alle de mdr. Hvad er så årsagen til de besøg??? Og når man så får af vide i slutningen af samtalen at man bare kan blive undersøgt hos egen læge, så taber man fuldstændig tråden.
Jeg vil slutte, frustreret, ked af det, efterladt og forvirret. Dog vil jeg lige sige på falderebet, vælg hjemme-fødselsorningen der er styr på sagerne og der er opsyn, omsorg, opbakning og kompetente mennesker der passer på dig og jeres kommende barn.
En frustrerende mor der rigtig ærger sig over at hun ikke må føde hjemme.
Annamaria Paul Anhalt
Nye kommentarer