<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:wfw="http://wellformedweb.org/CommentAPI/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
	xmlns:slash="http://purl.org/rss/1.0/modules/slash/"
	>

<channel>
	<title>Hjorten og Ulven &#187; Historie</title>
	<atom:link href="http://www.hjorteulv.dk/historie/feed/" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>http://www.hjorteulv.dk</link>
	<description>Tanker og ideer fra verdens ende</description>
	<lastBuildDate>Wed, 25 Jan 2012 10:36:37 +0000</lastBuildDate>
	<language>en</language>
	<sy:updatePeriod>hourly</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>1</sy:updateFrequency>
	<generator>http://wordpress.org/?v=3.1</generator>
		<item>
		<title>Onde Svastika</title>
		<link>http://www.hjorteulv.dk/historie/onde-svastika/</link>
		<comments>http://www.hjorteulv.dk/historie/onde-svastika/#comments</comments>
		<pubDate>Sat, 20 Aug 2011 12:31:22 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Marius</dc:creator>
				<category><![CDATA[Den Store Verden]]></category>
		<category><![CDATA[Filosofiske tanker]]></category>
		<category><![CDATA[Følelser]]></category>
		<category><![CDATA[Historie]]></category>
		<category><![CDATA[HJORTEN]]></category>
		<category><![CDATA[Mennesker og Samfund]]></category>
		<category><![CDATA[Opsang]]></category>
		<category><![CDATA[Politik]]></category>
		<category><![CDATA[Religion]]></category>
		<category><![CDATA[afrika]]></category>
		<category><![CDATA[amerika]]></category>
		<category><![CDATA[asien]]></category>
		<category><![CDATA[civilisation]]></category>
		<category><![CDATA[cyklus]]></category>
		<category><![CDATA[druider]]></category>
		<category><![CDATA[europa]]></category>
		<category><![CDATA[foragt]]></category>
		<category><![CDATA[fordom]]></category>
		<category><![CDATA[godhed]]></category>
		<category><![CDATA[hagekors]]></category>
		<category><![CDATA[hedninge]]></category>
		<category><![CDATA[hinduisme]]></category>
		<category><![CDATA[hitler]]></category>
		<category><![CDATA[holdning]]></category>
		<category><![CDATA[indien]]></category>
		<category><![CDATA[islam]]></category>
		<category><![CDATA[kristendom]]></category>
		<category><![CDATA[lykke]]></category>
		<category><![CDATA[misbrug]]></category>
		<category><![CDATA[nazi]]></category>
		<category><![CDATA[nazisme]]></category>
		<category><![CDATA[nazister]]></category>
		<category><![CDATA[oldtid]]></category>
		<category><![CDATA[politik]]></category>
		<category><![CDATA[sol]]></category>
		<category><![CDATA[svastika]]></category>
		<category><![CDATA[vikinger]]></category>
		<category><![CDATA[øl]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.hjorteulv.dk/?p=1267</guid>
		<description><![CDATA[<p></p>
<p>For at lægge hårdt ud så kan man stort set ikke sige at man syntes svastika er flot, eller endnu værre, et godt symbol, uden at blive beskyldt for alverdens ugerninger og for at være en af de hersens selvbestaltet nazityper.</p>
<p>Og når man så hverken er nazi sympatisør eller skyld i så meget som en enkelt [...]]]></description>
		<wfw:commentRss>http://www.hjorteulv.dk/historie/onde-svastika/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Tacitus Germania 46</title>
		<link>http://www.hjorteulv.dk/historie/tacitus-germania-46/</link>
		<comments>http://www.hjorteulv.dk/historie/tacitus-germania-46/#comments</comments>
		<pubDate>Mon, 16 Aug 2010 20:26:17 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Marius</dc:creator>
				<category><![CDATA[Historie]]></category>
		<category><![CDATA[HJORTEN]]></category>
		<category><![CDATA[Tacitus Germania]]></category>
		<category><![CDATA[germania]]></category>
		<category><![CDATA[germanien]]></category>
		<category><![CDATA[oldtid]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.hjorteulv.dk/?p=990</guid>
		<description><![CDATA[<p>Tacitus Germania</p>
<p>Afsnit 46 &#8211; Peukinernes, Venedernes og Fennernes</p>
<p>Dansk:
Dermed er vi kommet til enden på Sveberlandet. Peukinernes, Venedernes og Fennernes folkefærd er jeg ikke på det rene med, om jeg skal regne til Germanerne eller Sarmaterne. Dog ter Peukinerne, dem nogle giver navn af Bastarnere, sig som Germanere i sprog og levesæt samt ordning af boliger og [...]]]></description>
		<wfw:commentRss>http://www.hjorteulv.dk/historie/tacitus-germania-46/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Tacitus Germania 45</title>
		<link>http://www.hjorteulv.dk/historie/tacitus-germania-45/</link>
		<comments>http://www.hjorteulv.dk/historie/tacitus-germania-45/#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 15 Aug 2010 20:20:19 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Marius</dc:creator>
				<category><![CDATA[Historie]]></category>
		<category><![CDATA[HJORTEN]]></category>
		<category><![CDATA[Tacitus Germania]]></category>
		<category><![CDATA[germania]]></category>
		<category><![CDATA[germanien]]></category>
		<category><![CDATA[oldtid]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.hjorteulv.dk/?p=988</guid>
		<description><![CDATA[<p>Tacitus Germania</p>
<p>Afsnit 45 &#8211; Ravet og Svionernes hav</p>
<p>Dansk:
Hinsides Svionerne finder vi et andet hav, som er sejt og næsten uden bevægelse, og som man må tro, omslutter og afspærrer landenes skive på denne side, fordi det sidste skin, solen kaster fra sig, når den er ved at gå ned, holder sig og varer ved, til den [...]]]></description>
		<wfw:commentRss>http://www.hjorteulv.dk/historie/tacitus-germania-45/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Tacitus Germania 44</title>
		<link>http://www.hjorteulv.dk/historie/tacitus-germania-44/</link>
		<comments>http://www.hjorteulv.dk/historie/tacitus-germania-44/#comments</comments>
		<pubDate>Sat, 14 Aug 2010 20:15:09 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Marius</dc:creator>
				<category><![CDATA[Historie]]></category>
		<category><![CDATA[HJORTEN]]></category>
		<category><![CDATA[Tacitus Germania]]></category>
		<category><![CDATA[germania]]></category>
		<category><![CDATA[germanien]]></category>
		<category><![CDATA[oldtid]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.hjorteulv.dk/?p=986</guid>
		<description><![CDATA[<p>Tacitus Germania</p>
<p>Afsnit 44 &#8211; Gotonerne</p>
<p>Dansk:
Hinsides Lugierne lever Gotonerne under kongevælde, allerede lidt strammere end de øvrige germanske folk, men dog uden noget som helst livegenskab. Længere tilbage lige ved Oceanet træffer vi Rugierne og Lemovierne. Og alle de her nævnte folk har et særtegn i runde skjolde, korte sværd og undersåtlig lydighed under konger. Derpå kommer [...]]]></description>
		<wfw:commentRss>http://www.hjorteulv.dk/historie/tacitus-germania-44/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Tacitus Germania 43</title>
		<link>http://www.hjorteulv.dk/historie/tacitus-germania-43/</link>
		<comments>http://www.hjorteulv.dk/historie/tacitus-germania-43/#comments</comments>
		<pubDate>Fri, 13 Aug 2010 20:12:21 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Marius</dc:creator>
				<category><![CDATA[Historie]]></category>
		<category><![CDATA[HJORTEN]]></category>
		<category><![CDATA[Tacitus Germania]]></category>
		<category><![CDATA[germania]]></category>
		<category><![CDATA[germanien]]></category>
		<category><![CDATA[oldtid]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.hjorteulv.dk/?p=984</guid>
		<description><![CDATA[<p>Tacitus Germania</p>
<p>Afsnit 43 &#8211; Marsignerne, Kotinerne, Oserne og Burerne</p>
<p>Dansk:
Bag ved sig har Markomannerne og Kvaderne hegn og værn i Marsignerne, Kotinerne, Oserne og Burerne. Blandt disse røber Marsignerne og Burerne ved sprog og levesæt svebisk ophav. For kotinernes vedkommende er det galliske sprog, som de taler, et vidnesbyrd om, at de ikke er Germanere, ligesom for [...]]]></description>
		<wfw:commentRss>http://www.hjorteulv.dk/historie/tacitus-germania-43/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Tacitus Germania 42</title>
		<link>http://www.hjorteulv.dk/historie/tacitus-germania-42/</link>
		<comments>http://www.hjorteulv.dk/historie/tacitus-germania-42/#comments</comments>
		<pubDate>Thu, 12 Aug 2010 20:09:24 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Marius</dc:creator>
				<category><![CDATA[Historie]]></category>
		<category><![CDATA[HJORTEN]]></category>
		<category><![CDATA[Tacitus Germania]]></category>
		<category><![CDATA[germania]]></category>
		<category><![CDATA[germanien]]></category>
		<category><![CDATA[oldtid]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.hjorteulv.dk/?p=982</guid>
		<description><![CDATA[<p>Tacitus Germania</p>
<p>Afsnit 42 &#8211; Nariskerne, Markomannerne og Kvaderne</p>
<p>Dansk:
Op til Ermundurerne fører Nariskerne deres liv, og derpå Markomannerne og Kvaderne. Markomannerne er i besiddelse af en udmærket berømmelse og fortrinlige kræfter; og endogså selve den bopæl, de har, har de erhvervet sig ved deres tapperhed, idet de i fordums tid har fortrængt Bojerne derfra. Og Naristerne og [...]]]></description>
		<wfw:commentRss>http://www.hjorteulv.dk/historie/tacitus-germania-42/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Tacitus Germania 41</title>
		<link>http://www.hjorteulv.dk/historie/tacitus-germania-41/</link>
		<comments>http://www.hjorteulv.dk/historie/tacitus-germania-41/#comments</comments>
		<pubDate>Wed, 11 Aug 2010 20:05:54 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Marius</dc:creator>
				<category><![CDATA[Historie]]></category>
		<category><![CDATA[HJORTEN]]></category>
		<category><![CDATA[Tacitus Germania]]></category>
		<category><![CDATA[germania]]></category>
		<category><![CDATA[germanien]]></category>
		<category><![CDATA[oldtid]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.hjorteulv.dk/?p=980</guid>
		<description><![CDATA[<p>Tacitus Germania</p>
<p>Afsnit 41 &#8211; Ermundurerne</p>
<p>Dansk:
Og det er nu rigtignok så, at den del af Sveberlandet, jeg nu har talt om, strækker sig ind i de mere afsides liggende dele af Germanien. Derimod har vi nærmere ved os &#8211; og jeg vil nu gå frem langs med Donauen, ligesom jeg tidligere har fulgt Rhinens løb &#8211; Ermundurernes [...]]]></description>
		<wfw:commentRss>http://www.hjorteulv.dk/historie/tacitus-germania-41/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Tacitus Germania 40</title>
		<link>http://www.hjorteulv.dk/historie/tacitus-germania-40/</link>
		<comments>http://www.hjorteulv.dk/historie/tacitus-germania-40/#comments</comments>
		<pubDate>Tue, 10 Aug 2010 20:03:28 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Marius</dc:creator>
				<category><![CDATA[Historie]]></category>
		<category><![CDATA[HJORTEN]]></category>
		<category><![CDATA[Tacitus Germania]]></category>
		<category><![CDATA[germania]]></category>
		<category><![CDATA[germanien]]></category>
		<category><![CDATA[oldtid]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.hjorteulv.dk/?p=978</guid>
		<description><![CDATA[<p>Tacitus Germania</p>
<p>Afsnit 40 &#8211; Langobarderne</p>
<p>Dansk:
Derimod er det, der hjælper Langobarderne til den anseelse, de står i, deres ringe tal; de er på alle sider omringet af mangfoldige stærke folkefærd; dog er det ikke eftergivenhed, de kan takke for den sikkerhed, de lever under, men hærslag og uforsagthed til at vove sig i farer. Dernæst har Reudignerne, [...]]]></description>
		<wfw:commentRss>http://www.hjorteulv.dk/historie/tacitus-germania-40/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Tacitus Germania 39</title>
		<link>http://www.hjorteulv.dk/historie/tacitus-germania-39/</link>
		<comments>http://www.hjorteulv.dk/historie/tacitus-germania-39/#comments</comments>
		<pubDate>Mon, 09 Aug 2010 20:01:01 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Marius</dc:creator>
				<category><![CDATA[Historie]]></category>
		<category><![CDATA[HJORTEN]]></category>
		<category><![CDATA[Tacitus Germania]]></category>
		<category><![CDATA[germania]]></category>
		<category><![CDATA[germanien]]></category>
		<category><![CDATA[oldtid]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.hjorteulv.dk/?p=976</guid>
		<description><![CDATA[<p>Tacitus Germania</p>
<p>Afsnit 39 &#8211; Semnonerne</p>
<p>Dansk:
Blandt Sveberne skal efter beretningerne Semnonerne være de ældste og ypperste. Troen på deres ælde styrkes ved religiøs skik. Til en bestemt tid giver alle folkefærdene af samme blod ved sendemænd møde i en ved forfædrenes gudstjeneste og nedarvet frygt helliget skov, hvor de på samfundets vegne bringer et menneskeoffer, og således [...]]]></description>
		<wfw:commentRss>http://www.hjorteulv.dk/historie/tacitus-germania-39/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Tacitus Germania 38</title>
		<link>http://www.hjorteulv.dk/historie/tacitus-germania-38/</link>
		<comments>http://www.hjorteulv.dk/historie/tacitus-germania-38/#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 08 Aug 2010 19:58:26 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Marius</dc:creator>
				<category><![CDATA[Historie]]></category>
		<category><![CDATA[HJORTEN]]></category>
		<category><![CDATA[Tacitus Germania]]></category>
		<category><![CDATA[germania]]></category>
		<category><![CDATA[germanien]]></category>
		<category><![CDATA[oldtid]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.hjorteulv.dk/?p=974</guid>
		<description><![CDATA[<p>Tacitus Germania</p>
<p>Afsnit 38 &#8211; Sveberne</p>
<p>Dansk:
Nu skal talen være om Sveberne, som ikke udgør een folkestamme som Chatterne eller Tenchtrerne; thi de har hidtil været sondrede i flere forskellige folkefærd med egne navne, skønt de alle i fællesskab bærer navnet Svebere, og under dette navn indtager de den største del af Germanien. Et særkende på dette folk [...]]]></description>
		<wfw:commentRss>http://www.hjorteulv.dk/historie/tacitus-germania-38/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
	</channel>
</rss>

