Tacitus Germania
Afsnit 28 – Gallerne
Dansk:
At der har været en tid, da gallerne har været de overlegne, berettes af den ypperste af hjemmelsmændene, gud Julius; og derfor er det troligt, at der også har været Gallere, der er vandrede over til Germanien; thi hvor ringe en hindring var ikke floden for, at enhver folkestamme, så snart den kom til kræfter, kunne optage og tilbytte sig boliger, som endnu lå åbne for alle og ikke var sondrede som magtområde for forskellige kongeriger? Derfor var det nærmeste strøg mellem den erkyniske skov og floderne Rhinen og Main besat af Helvetiere, og de fjernere dele af Bojere, som begge var galliske folkestammer. Endnu bliver navnet Bøjhemum ved at være i brug og vidner om stedets tidligere historie, skønt det har fået andre beboere. Men om Araviskerne er vandret over til Pannonien fra Oserne, som er en germansk folkestamme, eller Oserne fra Aviskerne til Germanien, mens de endnu har sprog, forfatning og leveskik fælles, det er et uafgjort spørgsmål, idet der fordum på begge sider herskede samme armod og samme uafhængighed, så at forholdene på begge steder var ens. Trevererae og Nervierne gør påstand på at være af germansk ophav og sætter endog en ære deri i den tanke, at den dertil knyttede blodets glans skiller dem ud fra lighed med de feje Gallere. Selve bredden af Rhinen bebos af folkestammer, der utvivlsomt er Germanere, nemlig Vangionere, Tribokere og Nemetere. Og i hvor vel Ubierne har gjort sig fortjente til at være en romersk koloni og foretrækker at kalde sig Agrippinensere efter den kvinde, der har bygget kolonien, skammer de sig dog ikke ved deres ophav, idet det var i gamle dage, de foretog overgangen og på grund af deres prøvede troskab blev bosat på selve bredden af Rhinen, for at de skulle tjene til værn, og ikke for at de skulle være under opsigt.
Latin:
Validiores olim Gallorum res fuisse summus auctorum divus Iulius tradit; eoque credibile est etiam Gallos in Germaniam transgressos: quantulum enim amnis obstabat quo minus, ut quaeque gens evaluerat, occuparet permutaretque sedes promiscuas adhuc et nulla regnorum potentia divisas? Igitur inter Hercyniam silvam Rhenumque et Moenum amnes Helvetii, ulteriora Boii, Gallica utraque gens, tenuere. Manet adhuc Boihaemi nomen significatque loci veterem memoriam quamvis mutatis cultoribus. Sed utrum Aravisci in Pannoniam ab Osis, Germanorum natione, an Osi ab Araviscis in Germaniam commigraverint, cum eodem adhuc sermone institutis moribus utantur, incertum est, quia pari olim inopia ac libertate eadem utriusque ripae bona malaque erant. Treveri et Nervii circa adfectationem Germanicae originis ultro ambitiosi sunt, tamquam per hanc gloriam sanguinis a similitudine et inertia Gallorum separentur. Ipsam Rheni ripam haud dubie Germanorum populi colunt, Vangiones, Triboci, Nemetes. Ne Ubii quidem, quamquam Romana colonia esse meruerint ac libentius Agrippinenses conditoris sui nomine vocentur, origine erubescunt, transgressi olim et experimento fidei super ipsam Rheni ripam conlocati, ut arcerent, non ut custodirentur.
Nye kommentarer