Tactitus Germania
Afsnit 29 – Bataverne
Dansk:
Blandt alle de folkestammer, vi her taler om, er Bataverne dem, der står højest i tapperhed. De bebor ikke nogen stor strækning land på flodbredden, men en ø i Rhinstrømmen, og de udgjorde engang et folkesamfund mellem Chatterne; men en indre tvedragt bragte dem til at gå over til de boliger, hvor de skulle blive en del af Romerriget. De har endnu bevaret en udmærkelse som et særtegn for deres tidligere forbundsstilling, idet de ikke bliver fornedrede ved skattepålæg eller flåede af nogen afgiftsforpagter. Fritagne for byrder og ydelser, og gemt hen til blot at lade sig bruge i hærslag, bliver de ligesom de forskellige slags våben holdt i beredskab til krigstider. I et lignende underdanighedsforhold står også Mattiakernes folkestamme. Thi Romerfolkets storhed har bragt følelsen af ærefrygt til at nå ud over Rhinen og uden for de gamle grænseskel. Således lever disse efter de enemærker at regne, som de har bolig indenfor, på deres egen flodbred, men med hjerte og sind på vor side, og ligner ellers Bataverne med undtagelse af, at den omstændighed, at det er deres egen jordbund og vejrlag, de bor på og lever under, virker til at opildne modet hos dem endnu stærkere. Jeg vil ikke kunne henregne til Germaniens folkestammer dem, der slider med at bearbejde tiendemarkerne, skønt det er hinsides Rhinen og Donau, de har slået sig ned. Det er de ringeste af Gallerne, omstrejfende løsgængere, dem armod har indgivet dristighed til at vove noget, der har optaget en jord, vi endnu ikke havde sikret vor ejendomsret over. Og i den påfølgende tid, efter at grænselinien er blevet oprettet, og vagtposterne skudt frem, har vi i dem haft så at sige en fremspringende odde på vort rige og en del af vort provinsland.
Latin:
Omnium harum gentium virtute praecipui Batavi non multum ex ripa, sed insulam Rheni amnis colunt, Chattorum quondam populus et seditione domestica in eas sedes transgressus, in quibus pars Romani imperii fierent. Manet honos et antiquae societatis insigne; nam nec tributis contemnuntur nec publicanus atterit; exempti oneribus et conlationibus et tantum in usum proeliorum sepositi, velut tela atque arma, bellis reservantur. Est in eodem obsequio et Mattiacorum gens; protulit enim magnitudo populi Romani ultra Rhenum ultraque veteres terminos imperii reverentiam. Ita sede finibusque in sua ripa, mente animoque nobiscum agunt, cetera similes Batavis, nisi quod ipso adhuc terrae suae solo et caelo acrius animantur.
Non numeraverim inter Germaniae populos, quamquam trans Rhenum Danuviumque consederint, eos qui decumates agros exercent. Levissimus quisque Gallorum et inopia audax dubiae possessionis solum occupavere; mox limite acto promotisque praesidiis sinus imperii et pars provinciae habentur.
Nye kommentarer