Tacitus Germania
Afsnit 41 – Ermundurerne
Dansk:
Og det er nu rigtignok så, at den del af Sveberlandet, jeg nu har talt om, strækker sig ind i de mere afsides liggende dele af Germanien. Derimod har vi nærmere ved os – og jeg vil nu gå frem langs med Donauen, ligesom jeg tidligere har fulgt Rhinens løb – Ermundurernes samfund. De er Romerne hengivne; og derfor er de blandt alle de Germanere, vi står i handelssamkvem med, de eneste, dette ikke indskrænker sig hos til flodbredden, men finder sted dybt inde i vort rige, i den prægtige koloni i vor provins Rætien; hvor de helst vil, går de over floden uden at underkastes eftersyn; og medens vi blot lader de øvrige folk se vore våben og vore lejre, har vi for disse åbnet vore huse og vore landgårde, idet de ikke derved bringes til at nære nogen attrå efter selv at komme i besiddelse af dem. I Ermundurernes land har Elben sit udspring, denne navnkundige flod, som vi engang kendte så godt; nu hører vi kun tale om den.
Latin:
Et haec quidem pars Sueborum in secretiora Germaniae porrigitur. Propior, ut, quo modo paulo ante Rhenum, sic nunc Danuvium sequar, Hermundurorum civitas, fida Romanis; eoque solis Germanorum non in ripa commercium, sed penitus atque in splendidissima Raetiae provinciae colonia. Passim et sine custode transeunt; et cum ceteris gentibus arma modo castraque nostra ostendamus, his domos villasque patefecimus non concupiscentibus. In Hermunduris Albis oritur, flumen inclutum et notum olim; nunc tantum auditur.
Nye kommentarer