Tacitus Germania
Afsnit 42 – Nariskerne, Markomannerne og Kvaderne
Dansk:
Op til Ermundurerne fører Nariskerne deres liv, og derpå Markomannerne og Kvaderne. Markomannerne er i besiddelse af en udmærket berømmelse og fortrinlige kræfter; og endogså selve den bopæl, de har, har de erhvervet sig ved deres tapperhed, idet de i fordums tid har fortrængt Bojerne derfra. Og Naristerne og Kvaderne er heller ikke udartede. Disse folk udgør billedlig talt panden på Germanien; så vidt Donau danner grænseskel for landet. Markomannerne og Kvaderne har lige til den sidste menneskealder vedblevet at have konger af deres eget folk, Marbods og Tuders navnkundige æt; nu finder de sig endog i fremmede; men det er Romernes forsmående ord, kongerne har at takke for den styrke og herskerstilling, de har; våben støttes de sjældent med af os, oftere med penge, uden at de dog derfor lider skår i deres magt.
Latin:
Iuxta Hermunduros Naristi ac deinde Marcomani et Quadi agunt. Praecipua Marcomanorum gloria viresque, atque ipsa etiam sedes pulsis olim Boiis virtute parta. Nec Naristi Quadive degenerant. Eaque Germaniae velut frons est, quatenus Danuvio peragitur. Marcomanis Quadisque usque ad nostram memoriam reges mansere ex gente ipsorum, nobile Marobodui et Tudri genus: iam et externos patiuntur, sed vis et potentia regibus ex auctoritate Romana. Raro armis nostris, saepius pecunia iuvantur, nec minus valent.
Nye kommentarer