hvem misforstod??

Der er noget jeg lige må have ud og vende i luften….

Jeg var for ganske kort tid siden nede i Downtown Korsør, der var besøg af de fine køretøjer fra Sjællands Motor Veteraner, og det skulle da lige ses.

 Jeg “løb” så ind i en helt tilfældig fyr som jeg overhovedet ikke kendte, men blot delte et par ord med.
Et oplagt emne havde været vejret, men det var jo ganske tydeligt at det var fremragende og i grunden ikke behøvede yderligere uddybelse. Så kom det næstmest oplagte emne op, som jeg kunne dele med denne mand som jeg som sagt ikke kendte.

Vi stod begge med et kamera og ville tage billeder af den samme veteranbil, hvor han så sagde noget hen i retning af “det er bare svært at få et ordentligt skud, med alle de mennesker omkring bilerne“, og jeg svarede med noget ala “ja, de er over det hele, ligesom alle de pokkers mariehøns“.

Så kommer det… Er du klar??

Ind fra sidelinien kommer endnu en helt fremmede som kun lige har overhørt os i forbifarten, han slynger så lige hurtigt noget ud der godt kunne minde om “De er her af samme grund som dig/jer, de skal også have lov til se på biler” (i et lidt grovere toneleje). 

Her tænker jeg så, var han sur over min bemærkning/vores samtaleemne? Antog han at vi ‘angreb’ de her andre mennesker? (hvilket vi ikke gjorde, det var blot en simpel fælles-konstatering imellem to vildt fremmede mennesker der ikke gad at snakke om vejret). Blev han stødt/fornærmet over vores udtalelse, og ville tage sig selv og alle de andre i forsvar? (altså alle dem som vi IKKE angreb) Misforstod han os?

ELLER……

Er det nu i virkeligheden mig selv, der lige mistede tråden pga. han lidt grove og frembrusende adfærd? Ville han bare deltage i samtalen? Var det han sagde, i virkeligheden også bare en simpel konstatering, istedet for at sige noget ligegyldigt om vejret?
Var det så mig der misforstod ham???

Ja, jeg sprøger bare, for nu er jeg lidt i tvivl om hvem der egentlig overhovedet misforstod hvem.

Det får mig til at tænke på… Er det egentlig ikke lidt for tit at vi høre en masse som vi hurtigt selv fortolker og måske endda fordømmer, uden at kende hverken historien foran eller meningen bagved? Burde vi, og kan vi, egentlig ikke øve os lidt i at lægge mærke til det folk rent faktisk mener, i stedet for kun det som vi selv antager at de mener?

Kommer vi til at føle os ufattelig dumme hvis vi bider i det sure æble og spørger “hvad mener du“? Er vi bange for at folk bliver irriteret hvis vi spørger om det, og ville vi selv blive irriteret hvis vi i tide og utide skulle forklare hvad vi mente?
Jeg tænker bare, ville det ikke være optimalt at få gjort rent bord og få klarlagt, ikke bare hvad der bliver sagt, men også hvad der bliver ment?

Nu begynder jeg så småt at ærge mig over at det er så længe siden, jeg får en enormt lyst til at prikke ham på skulderen og sige “hallo mester Jakel, det var altså ikke kritisk ment, og jeg vil da gerne få bortvasket misforståelsen hvis du troede at det var“, og måske endda få be- eller afkræftet om hans kommentar skulle være kritisk ment.

Ak ja, det er så nemt at være bagklog, og denne mulighed er gledet ud imellem mine fingre.
Men jeg tror måske stadigvæk at vi både i venskaber, parforhold, familier og med vildt fremmede vi møder på gaden, kan få ryddet rigtig mange misforståelser af vejen, hvis vi fra tid til anden bare kan få os selv til at spørge “hvad mener du?“.

Tror du ikke også??