Dette indlæg er læst 866 gange, siden d.29/8-11.

Jordbær er en nød

Hvad er Jordbær?

Altså, engang havde jeg en slags skolelærer i biologi der hårdnakket påstod at jordbær er en nød. Som naiv elev og uforbeholden undersåt valgte jeg naturligvis at tro på dette, og rejste efterfølgende ud i verden med mit budskab om at jordbær er en nød.
Overalt hvor jeg kom, mødte jeg stor modstand og endda foragt for min udtalelse, og ikke sjældent blev mine ord latterliggjort og trådt under fode, med sætninger som “nej, den hopper jeg altså ikke på” eller “er du dum, den skal du da længere ud på landet med” (med hensyn til den sidste ville jeg mene at sådan noget vidste de da vel allerede ude på landet).

Nå, men efter mange års undertrykkelse blev det mig for meget og jeg besluttede at undersøge om det virkelig var sandt at jordbær er en nød, eller om jeg er blevet taget ved næsen af en autoritet som skulle være min vejleder, og ikke min vildleder.

Jordbær er jo nogle dejlige tingester, dersom at man dyrker dem ordentligt, kan give nogle lækre afgrøder som er til glæde for hele familien – Og så er de sprængfyldt med C-Vitamin og også en god portion K-Vitamin.

Ligeledes kan jordbær bruges i alverdens opskrifter, nogle af dem kan du se HER, men helt ærligt, selv foretrækker jeg dem som de er, så længe de bare er søde, faste og saftigt (altså jordbærrene).

Jeg har kikket i mange bøger for at finde frem til jordbær-nøddens-sagens-kerne og på må og få og i flæng siger alle kilderne altså nogenlunde det samme, omend i forskellige vendinger.
Men i bund og grund dokumenteres det at Jordbær er noget der kaldes flerfoldsfrugt, hvad end det så skal betyde, men det er vist noget med at der er to eller flere frie frugtanlæg i blomsten.
Så er der den del som vi i daglig omtale opfatter som frugt, den er i virkeligheden en opsvulmet blomsterbund der under modning, bortset fra at svulme op (duh) også bliver sød og saftig.
Nemlig..
Så kommer vi til de små brunlige frø, som er kerner hvor det kødede lag er reduceret, hvilket ses tydeligt i og med at de jo sidder på ydersiden (duh igen), disse hører i bund og grund under stenfrugter, hvilket gør at jordbær i sin fineste, mest botaniske og allerhelligste tekniske forstand er en nød.

Så bare lige for at vi har det hele på plads:

Jordbær = Flerfoldsfrugt + Frie Frugtanlæg – Bær + Opsvulmet Blomsterbund > Yderliggende Kerner i Skal = NØD!!!!

Konklusionen må hermed være at hvis nogen nogensinde fortæller dig at jordbær er en nød, og du ikke som minimum lader tvivlen komme denne til gode, så er du en imbecil tåbe – jeg nævner ingen navne.

Jordbær er en nød!

4 kommentarer til Jordbær er en nød

  • Jakob-GC

    Det er kernerne udenpå der er (FALSKE)nødder, fail, douche..
    hvis du fjerner HVER ENESTE kerne og lægger dem alle sammen på en anden tallerken end resten af BÆRET, (den større røde ting man spiser) så har du en tallerken med små gule (falske)nødder og et rødt (lækkert) bær. Et BÆR..
    Ergo kernerne udenpå er nødde-delen af “Jordbær-nødden” og altså ikke nok til at gøre jordbæret en nød.
    Et Jordbær er ental, ikke en mængde på mere end 1. Så hvis du tæller kernerne udenpå med, er der mere end et. “Her har du et jordbær.” imod: “Her har du en masse små nødder.”
    Hvis du ikke er blind af påståelighed vil du være enig i: “Her har du et jordbær.” -ET JordBÆR. Så bæret må åbenlyst være det “Opsvulmede blomsterlegme” og derfor er et Jordbær et bær med (falske)nødder rundt om.

    Grunden til at kernerne rundt om er (falske) er fordi at kernerne er opstået utraditionelt og som du selv siger: Yderliggende kerner i skal. Nødde-delen, det eneste nød der er over dig.

  • admin

    Douche, er det ikke et bad?

    Super, endelig en med en smule konduite, rart du gider at smide lidt lys over sagen!

    ——-

    Først håber jeg at du kan gennemskue ironien i mit indlæg, for jeg benægter ikke at bærret er et bær.
    Indlægget kommer af at det er piv-dræbende-irriterende når der bliver sagt noget og de det bliver sagt til, maner det ned som en dårlig vittighed, istedet for lige at ræsonnere lidt over det – bare for en stund.
    Jeg mener, man kan sgu da i det mindste lige checke op på google når der kommer en klaphat og siger noget der lyder spøjst.
    Så det er udelukkende for at give dem en bette opsang, for det er desværre noget jeg syntes man ser alt for tit.

    ——-

    Nu vi er inde på det, ved du om det er bærret der har udviklet nødder, eller om det er “nødderne” der har udviklet bærret?
    Hvis nødderne på noget tidspunkt har været “formeringsdygtige” lyder det sidste mest smart, for så har de været tiltalende for flere dyr der har kunne fragte dem rundt så de har kunne sprede sig. Hvor imod at et bær skulle sætte falske nødder, lyder nyttesløst, og naturen handler vel sjældent nyttesløst, gør den ikke?
    Måske ved du det? og ved du hvor jeg kan finde de informationer du kommer med, for det er altid spændende at vide mere.

  • Kevin Peronard

    I tager faktisk begge fejl det er hverken en nød eller et bær.

    Uhhh jeg træder på nogle tæer på at læse hvad en ekspert skriver om dette område.

    Jeg fik derfor lyst til at komme til bunds i det og opsøge en ekspert på området. Nedenfor kan du læse svaret fra Jørn Nygaard Sørensen, der er seniorforsker ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Århus Universitet

    “Ordet frugt kan have flere betydninger, hvilket har givet anledning til nogen forvirring. Botanisk set er frugt en moden frugtknude inklusiv vedhæftet plantevæv, som stammer fra blomsten. Herudover er frugt, markeds- og dyrkningsmæssigt, en samlet betegnelse for flerårige planter med kernefrugt (æble og pære), stenfrugt (kirsebær og blommer) eller bær (soft fruits).

    Et bær er botanisk set frø som er omsluttet af en kødfuld skal. Skallen indeholder sædvanligvis mange frø i to eller flere kamre. Eksempler på bær er tomat, agurk, ribs og solbær. Da tomat og agurk er enårige planter bliver de erhvervsmæssigt ikke betragtet som frugt, men som grønsager.

    Herudover er der frugter med en mere specialiseret form for frugtsætning. Man taler om flerfoldsfrugter, samfrugter og flerfoldssamfrugter alt efter antallet af såkaldte småfrugter.

    Hindbær og brombær er eksempler på samfrugt, der består af få til mange sammenhængende stenfrugter, hver med en hård kerne. Ved modenhed kan samfrugten enten falde ned sammen med frugtbunden (brombær) eller løsnes fra denne (hindbær).

    Jordbær er en flerfoldssamfrugt og kaldes for en falsk frugt da det er en opsvulmet kødet blomsterbund hvorpå der sidder små ægte frugter (nødder).

    Jordbær er botanisk set altså en frugt og ikke hverken et bær eller en nød. Men markedsmæssigt og i daglig tale kalder vi det for et bær.

  • Marius

    Hej Kevin og velkommen her.

    Hvaffor nogle tæer er det du træder på??

    Ja for nu du siger at ordet frugt kan have flere betydninger, har jeg også altid tænkt om ordet frugt, at det var en slags fællesbetegnelse, ligesom ordet blomst.
    Så at både bær og nødder vel passer ind under frugter, og at frugt ikke er noget “definitivt” i sig selv. Men dette er måske så forkert?? For hvad så med æbler, de ligner jo slet ikke jordbær, men er de så heller ikke frugter, eller bær? nødder er de ihvertfald ikke.

    Du siger længere nede “Jordbær er en flerfoldssamfrugt og kaldes for en falsk frugt da det er en opsvulmet kødet blomsterbund hvorpå der sidder små ægte frugter (nødder).”
    Jeg gentager det sidste ord “(nødder)”, så har jordbær noget med nød at gøre eller ej, for det er jo enormt spændende, og jeg kan godt forstå at du tyr til eksperter for man bliver lidt bidt af jagten på mysteriet.

Skriv en Kommentar

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>