Nede i byen, Korsør downtown hvis nogen skulle være i tvivl, har vi sådan et skilt her

De skilte her, de får en helt anden betydning hvis man ankommer i sådan en her. Et befordringsmiddel der også findes i andre varianter.
Og nu til noget helt andet og langt vigtigere.
Jeg har i 14 dage kikket på at der blev arbejdet på dette fortorv, okay jeg har også lavet andre ting i de 14 dage, meeen der er blevet arbejdet på det i 14 dage alligevel.

En ‘længere’ strækning med en mindre virksomhed bag hegnet på den højre side her, og MIN beboelse (samt andres) på den anden side af vejen. Vi bor på den side af vejen hvor der er parkering forbudt, hvilket betyder at vi under normale omstændigheder parkere på den side af vejen som du jo så kan se på billedet, altså den side af vejen hvor de i 14 dage har arbejdet, hvilket betyder INGEN parkering i den periode – fik jeg nævnt at der ikke er andre steder at parkere hvor der ikke allerede også bor nogen som bruger parkeringspladserne – så der gik lidt aggresiv instinktiv Ur-menneske i det når vi kæmpede om de sparsomme pladser, meeen det er slet ikke det jeg vil ind på…
Altså i 14 dage har det her fortorv været revet op, i 14 dage har DE SAMME 2 mænd gået frem og tilbage med deres små søde sten, i 14 dage har de været i vejen ( så at sige ), i 14 dage har de larmet, i 14 dage har de forhindret beboerne i at parkere… Hov, det har jeg nævnt… Men det er jo slet ikke det jeg vil ind på…
Hvad er det så de har lavet:
lagt vand ned? – NEJ!
lagt gas ned? – NEJ!
lagt strøm ned? – NEJ!
Vil du vide hvad de har lavet? – JA! godt så.. Fortorvet var en lille bitte smule lavt, sådan ca. 2 – 3 centimeter, og en lille bitte smule ujævnt (dog ikke på nogen faretruende måde).

De har så hævet skidtet med 3 – 4 centimeter (jeps, jeg har simpelthen målt efter), det er sådan cirka hvad de har brugt 14 dage på, 14 dage + prisen på hvad sådan et projekt nu koster.
3 – 4 centimeter ekstra der gør at du skal bruge langt mere plads på at parkere for ikke at ødelægge dæk og fælge, dæk og fælge, dæk og fælge. 3 – 4 centimeter der gør at folk nu, istedet for at parkere lidt oppe på fortorvet som de plejede, parkere længere ude på vejen, hvor de 39 daglige lastbiler drøner forbi det lille bitte beboelses kvarter med “LIDT” for høje hastigheder – pas på sidespejlet Egon… Meeen det er slet ikke det jeg vil ind på…
Faktisk (nu kommer det jeg vil ind på) vil jeg bare gerne vide hvorfor?
HVORFOR!?!
De har hævet et fortorv foran en virksomhed der ALDRIG bliver brugt som fortorv, faktisk bliver det i det hele taget aldrig brugt. Okay, måske bliver det benyttet af 1 – 3 mennesker om dagen, men det kan eddersprøjtemig ikke være grund til at bruge penge, arbejdskraft, tid og maskiner på at ‘forskønne’ og hæve et sølle fortorv, der som nævnt ikke bliver brugt.
Havde de brugt 14 dage i støj, støv og larm på at fjerne fortorvet og lave parkering tættere på hegnet og længere fra vejen, så kunne jeg forstå det. De 1 – 3 såkaldte brugere kan jo eventuelt benytte det fine fortorv på den anden side af vejen, altså der hvor beboelsen rent faktisk er, og så slipper de samtidig for at gå over vejen – det er sku da smart.
Havde de brugt 14 dage i støj, støv og larm på at lave nogle små vejbump (de kan rent faktisk købes færdiglavet), så kunne jeg forstå det – det ville være en fornøjelse at få sænket hastighederne på de lastbiler, og samtidig forhåbentligt også sænket farten på de enkelte ‘idiotiske nyudklæggede billister af en flok pisse irriterende drengerøve af den kaliber der kører sig selv eller en anden ihjel en eller anden dag’. Se det kunne jeg finde fornuft i.
Blev fortorvet endog brugt, så kunne jeg sågar også finde fornuften i det arbejde de har lavet - MEN DET GØR DET IKKE!!!!
Så hvorfor?? Kan det være en eller anden bureaukratisk beslutning der gør at alle fortorvet, brugte som ubrugte skal standardiseres landet over?? Eller er det et fjols af en papkasse der har siddet nede på kommunen (det er der de hænger til) og gennemtænkt hvordan vi undgår at fyre medarbejderne pga. finanskrisen, simpelthen ved at sætte dem til dyre ligegyldige ting, kan det være det??
Kan det være at det fortorv måske i virkeligheden havde brug for en kraftig og gennemgribende renovering, og at det bare er MIG der ikke kan indse det – fordi det IKKE bliver brugt??
Jeg ved det ikke….. Jeg må læse den lokalplan igen….. Måske skulle jeg bare anskaffe sådan en øverst-nævnt såkaldt ‘Skycar’, så kunne jeg jo bare være ligeglad – tilgengæld skal jeg vist så lige snakke med viceværten om at få en trappe OP istedet for NED…..

Ja man undres over mængen af ligegyldig projekter, som skal financeres via vores skattekroner…
Umiddelbart ville jeg også kunne finde fortorvsstrækninger i vores by, som kunne trænge til en gennemgående renovering, i forhold til den på Møllevangen! (Eksempelvis uden for vores matrikel, hvor der er adskellige fliser som efterhånden er til fare for de gående…)
Til gengæld kan man så undre sig over at der ikke er peneg til at feje og samle affald på Tårnborgvej. For her hvor indbyggere og turister færdes i hobetal, ligger affaldet og skæmmer strækningen!
Men det er sikkert en anden konto…
Men har du undersøgt om der bor eller arbejder en lokalpolitiker på Møllevangen? Det ville jo kunne forklare den arbejdsiver der bliver lagt for dagen!
For hvem husker ikke da Flemming Erichsen boede på Dyrehaugesvej, hvor vejen, som den eneste i Korsør, blev totalt i standsat med nye lamper, bænke og andet designer isenkram!
Så jeg deler din harme, du verdens bedste svorger.
Jeps, der er standarder for hvordan fortove skal være. Bureaukratiet lever i bedste velgående! Men reglen med at man ikke må parkere på fortovet er fuldstændigt skudt i låget (I beg your pardon). Det er til irritation for: Billister, cyklister, motorcyklister, billisten der parkerer samt folk der forsøger at stige ud af bilen i passagersiden. Dybt godnat.
Nåja.. og… skycars .. *savle* ..