Svar fra Enhedslisten

Enhedslisten var først på banen med at svare på vores spørgsmål, under 24 timer gik der og så var der svar fra Line Barfod.

Hendes ( og hendes parti’s ( Enhedslisten )) svar, kan du læse her:

—

Kære Marius og Annamaria

Tak for nogle meget relevante og tankevækkende spørgsmål. Jeg vil forsøge at svare på dem alle. Men det bliver jo lidt kortfattet, så jeg kan ikke få alle de nuancer med, som der jo er i mange af sagerne.

1.      Skal folkekirken forblive en del af staten, og skal den lære stadigvæk veje mest i skolernes religionsundervisning?

Svar: Vi ønsker at få kirke og stat adskilt. Det kræver en grundlovsændring så det tager nogle år. Men indtil da, vil vi have ændret reglerne for registrering af fødsler, dødsfald, ægteskab og registreret partnerskab. Det bør ligge hos kommunerne og så kan folk hvis de ønsker det også få en religiøs ceremoni, men den skal ikke have nogen juridisk betydning. I folkeskolen ønsker vi en undervisning i religioner og livsanskuelser, hvor kristendommen naturligvis skal fylde meget, da det er en væsentlig del af dansk historie og kultur. Men der skal ikke være tale om forkyndelse.

2.      Skal kongehuset have mere indflydelse i politik, muligvis stemmeret, eller forblive som de er? og skal deres politiske holdning forblive uvist?

Svar: Vi ønsker at få et reelt demokrati, hvor ingen er født til et embede, heller ikke kongelige. Det kræver grundlovsændring og det vil vi arbejde for. Vi synes at prinser og prinsesser skal have samme ytringsfrihed som alle andre, skal have ret til selv at vælge deres religion og selv skal kunne vælge deres ægtefælle uden at skulle spørge regeringen om lov.

3.      Skal samfundet centraliseres eller decentraliseres (her tænker vi på skoler, hospitaler og andre offentlige institutioner)?

Svar: vi ønsker et samfund med en meget stor grad af decentralisering. Det er i høj grad på grund af det kommunale selvstyre at vores samfund er blevet så stærk. Kommunerne har i dialog med deres borgere udviklet skoler, børnehaver, ældrepleje, biblioteker, idrætsfaciliteter osv. Derfor var det også det kommunale selvstyre Anders Fogh Rasmussen valgte at indskrænke med skattestop og udgiftsloft, da han kom til magten og ønskede at indskrænke velfærden og flytte magten fra folkestyre til private virksomheder. I forhold til sygehusene ønsker vi at regionerne skal udvikles i stedet for afvikles. Og vi ønsker at universiteter og andre uddannelsessteder igen bliver demokratisk styret.

4.      Hvad skal der stilles op med alle de dagpengemodtagere der til næste år mister deres dagpenge – tænkt i værste senarie, hvor intet arbejde er at få? Hvad skal der iøvrigt ske med deres boligforhold når de ikke længere har råd til at bo i deres hjem, og her tænkes ligeså meget på lejere som ejere?

Det er et kæmpe problem at 20.000 arbejdsløse risikerer at miste deres dagpenge til sommer. En meget stor del af dem, vil heller ikke kunne få kontanthjælp og må gå fra hus og hjem. Derfor foreslår vi at hvis der kommer et nyt flertal efter valget, så skal der straks vedtages en lov, der sikrer at ingen falder ud til sommer. Derefter er der så tid til at forhandle et helt nyt arbejdsmarkedssystem. Hvor arbejdsløse behandles ordentligt. Ikke sendes på pipfuglekurser og ikke ydmyges og mistænkeliggøres.

5.      Skal komunnerne belønnes hver gang de får én ud af system? også selv om det ikke er til job men muligvis til sygdom eller til landevejen? Og er kommunens praktiksystem ikke bare et andet ord for ‘fuldtidsarbejde til langt under den tilladte mindsteløn’?

Svar: Kommunerne får jo penge ud af det, hvis folk kommer i arbejde og derfor kan betale mere i skat. Men vi mener ikke der ellers skal være ”belønninger”. Når arbejdsløse bliver sendt ud i virksomhedspraktik og løntilskudsjobs, så er det i langt de fleste tilfælde bare et spørgsmål om at arbejdsgiveren sparer løn. Ofte er det oven i købet jobs, hvor folk er blevet fyret fra, som så bliver besat med en med løntilskud.

6.      Hvilke goder er der at vente for de almindelige små familier i 20, 30 og 40erne der bor til leje da ‘eje’ er for dyrt for dem?

Svar: Hvis vi får et nyt flertal, så vil nedskæringerne på velfærden blive stoppet og vi kan gå i gang med at udvikle velfærden i stedet for. Få bedre børnehaver, skoler, sygehuse, ældrepleje osv. I forhold til lejere, så ønsker vi fra Enhedslisten at ændre reglerne, så almene boligselskaber kan få lov at bygge billige boliger og ændre reglerne for deres boliglån, så huslejerne kan sættes ned. Det vil være med til at presse huslejerne ned generelt.

7.      Skal der være afgifter på alt? Hvor skal afgifter veje tungest? og hvad vil vi ( os alle ) få positivt ud af det?

Svar: Der skal bestemt ikke være afgifter på alt. Afgifter skal bruges til at få os til at ændre adfærd. Fx skal afgifter på energi få os til at bruge mindre energi. Men vi har jo alle brug for noget energi, derfor foreslår vi fra Enhedslisten at der skal være et socialt bundfradrag, så det kun er overforbrug af energi, man skal betale afgift af. Vi får alle noget positivt ud af det, hvis vi faktisk begynder at bruge mindre energi. Og hvis indtægterne fra energiafgifter samtidig bruges til investeringer i vedvarende energi, så får vi også alle noget ud af det.

8.      Hvilke gulerødder og piskeslag skal sættes ind for iværksættere?

Svar: Jeg kan slet ikke forestille mig at pisk virker overfor iværksættere. Tværtimod mener jeg vi skal skabe gode rammer. Bl.a sikre at man kan få hjælp til regnskab og alt den slags administrative opgaver. Rigtig mange iværksættere er jo dygtige håndværkere, men ikke særlig optaget af administration.

9.      Skal politiet have lov til at sætte hårdere ind mod demonstranter, eller skal der strammes op i det politiet har lov til? Hvem skal betale for de udgifter en demonstration koster, her tænkes i hærværk, politibeskyttelse m.v.

Svar: Nej politiet har allerede fået for meget magt. Vi ønsker at afskaffe Lømmelpakken, der gav politiet ret til at tilbageholde folk, der bare deltager i en demonstration uden at have gjort noget ulovligt. Vi ønsker ikke at man skal betale individuelt for politiarbejde, det skal betales over skatten. Ellers vil der være nogen der har råd til at betale for politibeskyttelse af deres demonstration og andre der ikke har og som så reelt mister retten til at demonstrere.

10.  Hvad betyder begrebet “ytringsfrihed” for jer?

Svar: Ytringsfrihed handler om at kunne sige sin mening offentligt – også selvom man kritiserer magthavere, uden at skulle være bange for at blive fængslet eller fyret fra sit arbejde. Men man har selvfølgelig også et ansvar for hvad man siger. Hvis man påstår at en anden har begået drab og det er forkert så kan man blive straffet for injurier. Og man bør tænke over om man sårer nogen med det man siger, eller om andre kan opfatte ens udtalelser som om de er bogstaveligt ment, hvis man fx taler om at nogle andre politikere er fjender eller landsforrædere. En side af ytringsfriheden vi sjældent taler om er offentligt ansattes ytringsfrihed. Men det er afgørende for vores demokrati at offentligt ansatte blander sig i den offentlige debat med deres viden. I dag tier alt for mange af frygt for at blive fyret. Hvis vi får et nyt flertal efter valget, så vil vi sikre de offentligt ansattes ytringsfrihed, så de ikke risikerer at blive fyret.

11.  Er forskellen i samfundet at A: alle har ikke lige meget, eller B: alle har ikke samme muligheder.

Svar: Formelt har alle mulighed for at blive overlæge eller bankdirektør, men reelt afhænger ens muligheder i høj grad af, hvilken uddannelse ens forældre har og hvor mange penge de har. Når Danmark i den grad gik fremad i 60’erne og mange flere kunne få en uddannelse, så var det fordi uligheden blev mindre og den fælles gratis velfærd voksede. Hvis vi ønsker at få stort set alle unge uddannet, så er vi nødt til igen at tage et tigerspring frem i forhold til at mindske uligheden i samfundet.

12. Kan man sige at velfærdssamfundet er skyld i at vi er blevet upersonlige og uopmærksomme på hinanden, og mener at “når nu jeg betaler til det igennem skatten, så behøver jeg ikke gøre noget selv”? Eller mener i at folk er rigeligt opmærksomme og hjælpsomme mod hinanden?

Svar: rigtig mange mennesker er heldigvis meget hjælpsomme overfor andre, når de konkret møder dem. Men alt for mange møder ikke de mennesker i samfundet der har det svært, fordi vi bor så opdelt i forskellige boligområder. Dertil kommer så at det samfund vi har opbygget i høj grad har gjort borgere til forbrugere og klienter i stedet for at inddrage folk i løsningen af både egne og fælles problemer. Vi er nødt til at ændre selve den grundlæggende tænkning i det offentlige, så man fx tager den syge med i debatten om hvad der skal til for at den syge kan få det bedre og blive i stand til helt eller delvist at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Vi skal inddrage beboerne i lokalområdet i løsningen af problemer med fx alt for megen hærværk. Fællesskabet smuldrer, hvis den enkelte ikke oplever sig selv som en vigtig del af fællesskabet.

13. Hvordan ser der den Danske militærstyrke ud hvis i måtte bestemme? Og hvordan ser den ud forhold til militærealliancer og aktioner i udlandet?

Svar: Vi ønsker at trække de danske tropper hjem fra Afghanistan. Og så må Danmark bidrage økonomisk til genopbygningen af landet og til at der kan komme fredsbevarende styrker fra FN, hvis befolkningen i Afghanistan ønsker det. Vi mener der skal skæres ned på militæret og at vi i stedet skal give mere i ulandsbistand og bruge langt flere ressourcer på fredsforskning og konfliktmægling. Vi er imod NATO.

14. Hvad skal vi gøre for vores børn mens de er små, og hvad skal de gøre for os når vi er gamle?

Svar: Vi skal give vores børn et godt børneliv og vores gamle en god pensionisttilværelse. Vi skal begynde at indrette samfundet efter at det skal være godt for mennesker. Derfor har jeg foreslået at vi skal udvikle et ”lykkeindeks”, der måler på andet end økonomisk vækst. Men i stedet ser på hvordan vi rent faktisk har det. For vi lever jo ikke kun for at forbruge mest muligt. Og så synes jeg i øvrigt at vi skal nedbryde den meget stærke opdeling, hvor børn bliver opbevaret i børnehaver hele dagen og ældre på ældrecentre. Jeg er sikker på at mange børn og ældre vil have stor glæde af, at være sammen i hverdagen, fx lave mad sammen og spise den sammen.

15. Hvad er det med den der bankpakke? Har de store banker for meget magt? og skal de selv bestemme hvordan de vil behandle deres kunder?

De store banker har alt for meget magt. Og det er for mig fuldstændig uforståeligt at et stort flertal i folketinget flere gange nu har vedtaget bankpakker, der betyder at når bankspekulanterne tjener penge, så beholder de dem selv, men når de taber penge, så skal alle skatteborgerne betale. Jeg synes det er på høje tid at vi får reguleret bankerne. Så vi får adskilt spekulationen, der ofte er rene væddemål, fra den almindelige bankvirksomhed. Og så burde staten bruge de banker, staten har måttet overtage til at tilbyde almindelige bankforretninger til almindelige mennesker og ordentlige virksomheder.

16. Er monopol godt eller skidt? Og mener i at statsejet/drevet er det samme som monopol?

Monopoler er som regel noget skidt, fordi det typisk er store firmaer, fx Arla eller Danish Crown, som selv kan fastsætte høje priser og diktere forhandlerne at de ikke må handle med konkurrerende varer og monopoler virker som regel også hæmmende for al udvikling. Men på nogle punkter mener jeg det offentlige skal have monopol, dvs eneret. Fx i forhold til politi og fængsler.

17. Skal man følge sin ideologiske politiske holdning (med måde), eller skal man ignorere ideologi, og istedet bare sigte efter “så mange stemmer som muligt”, og hvordan kan man så vise vælgerne hvem man er og hvad man står for?

Svar: Jeg mener bestemt man skal følge sin politisk holdning. Det er jo derfor man er i politik. Og man skal stå ved sin politisk holdning og ikke forsøge at fremstå som om man mener noget andet. Og så skal man argumentere for sine holdninger og prøve at få så mange med sig som muligt.

18. Hvordan ser i på partner-forsørger-pligt, skal folk der vælger at leve officielt sammen straffes, frem for der der vælger at gøre det uofficielt og ulovligt? Skal to der elsker hinanden være nød til at gå fra hinanden hvis den ene mister sin indkomst, og den anden ikke har råd til at forsørge? Er ægteskab et statsligt anliggende?

Svar: Enhedslisten har flere gange foreslået at ægtefælleafhængigheden skal afskaffes. Ingen skal tvinges til at blive skilt for at få råd til mad. Og det er fuldstændig uværdigt når en enlig mor skal bevise at hun ikke har været i seng med sin eks-mand, men at de hjælper hinanden med børnene, selvom de er blevet skilt.

Jeg håber at disse svar kan være med til at give Jer lidt mere afklaring.

—

Flotte og fyldestgørende svar fra Enhedslisten, det var en positiv oplevelse at hun (de) gav sig tid og overskud til at svare på spørgsmålene, og også i så overskuelig en facon.
Tak til Line Barfod, Enhedslisten.

Du skal være velkommen til at kommentere Line Barfods svar i kommentarboksen herunder, og bidrag gerne med din egen holdning til tingene.